Der er meget der tyder på at vores elever er blevet dygtigere, inden for dette projekts rammer. Det er dog svært at dokumentere sort på hvidt. Vi har samlet en række punkter nedenfor hvor vi kan se at projektet har gjort en tydelig forskel:
Der er blevet gjort en del ud af at at italesætte og synliggøre fagudtryk inden for de forskellige brancher. Instruktørerne har været bevidste om at bruge fagudtrykkene, og der har i nogen værksteder været hængt plancher med billeder og fagudtryk op. Eleverne har taget det til sig, og bruger udtrykkene i det daglige samarbejde.
Praktikmålene er blevet mere synlige. Der er blevet udarbejdet skriftligt info til eleverne om praktikmålene, og instruktørerne har udviklet opgaver der efterfølger disse mål. Vi har forsøgt at integrere praktikmål i Elevplan, men dette har ikke været en succes. Dert har været et vanskeligt og stort adsministrativt arbejde at opbygge SKP-eleverne som Elevplanshold.
Eleverne er blevet bedre til at møde om morgenen. Der er blevet lavet morgenmadsordninger, instruktørerne er blevet skrappere, og enkelte steder er "Godt du kom" kampagnen blevet brugt. Der er også blevet lavet morgenmøder, hvor gårsdagens arbejde bliver evalueret og dagens indsats planlagt. Eleverne er blevet mere aktive i planlægningen af eget arbejde.
Der har været fokus på hvor hurtigt arbejdet udføres. På Auto har man brugt normtal for hvor lang tid en given opgave skal tage at løse.
Eleverne er blevet meget mere opmærksomme på de krav der stilles for at være EMMA egnede. Flere steder har man lavet mappesystemer hvor eleverne dokumenterer hvor og hvornår de har søgt praktikplads. Dette har gjort eleverne mere bevidste om at de skal forholde sig til reglerne.
Elever der både har været i ordinær praktik og i SKP har fremhævet at der er mere alsidighed i SKP-miljøet. På en almindelig praktikplads er de ofte blevet sat til at lave rutineopgave, hvor der er mere enkeltstyks produktion i SKP.
Der er kommet nye og bedre værkstedsforhold på Auto på RTS. Elverne er fgalde for det, og mener selv at det styrker deres faglighed at blive adskilt fra det skolemæssige miljø. Det skaber mere fokus på produktion, og gør arbejdet mere seriøst.
Turen til Letland med restaurationen af Dudagaslottet har givet eleverne en god forståelse af arbejdet med kulturværdier: der er mange ting der skal tages hensyn til, og det giver en bredere forståelse af faget. Desuden er det en oplevelse for livet at arbejde i andre lande.