SKP-instruktørerne
Efter de mange videointerviews mødtes en gruppe af ialt ca. 20 SKP-instruktører. Vi valgte at det var bedst for processen at inddele os i tre faggrupper.
Efter at have analyseret de mange interviews og have søgt inspiration i skolernes refleksion, udvalgte SKP-instruktørerne en række indsatsområder hvor de skønnede de kunne kunne gøre en forskel i retning af en bedre kvalitet. Det er vigtigt for projektet at det var SKP-instruktørerne, der foretog valget, dels udfra deres kendskab til de daglige problemstillinger, dels for at styrke deres ejerskab ift. processen.
Kvalitetssikring af arbejdsprocessen
Vi valgte at arbejde med følgende kvalitetssikring af vores arbejdsproces. Vi vil...
- ...definere hvordan vi vil arbejde med vores indsatsområder
- ...opstille mål for indsatsen
- ...definere metode til at eftervise at vi når målene
- ...beskrive hvordan vi koordinerer indsatsen
- ...opstille deadlines for de enkelte indsatsområder og deres underpunkter
Faggrupperne har valgt at arbejde med understående indsatsområder. På siderne for de enkelte faggrupper kan man se hvordan faggrupperne har valgt at arbejde med indsatsområderne.
Byg og anlæg
- Disciplinering: hvordan opdrager vi vores elever til ikke at komme for sent? Mobiltelefoni, mødetid, pauser?
- Etiske problemstillinger: Er det OK at virksomhederne vil se eleverne an? (fx over/under 25, anden etnisk baggrund, piercinger, rygning, overvægtige, køn)
- Virksomhederne udnytter i nogle tilfælde 13 ugers reglen maksimalt.
- Eleverne skal kunne flere fagudtryk for værktøj og materialer
Gartner og frisør
- Der skal arbejdes med informationen ud til virksomhederne. Mange firmaer kender ikke til regler om tilskud, virksomhedsforlagt arbejde, osv.
- Undersøge muligheden for at lave spotkurser, valgfrie specialefag (evt. AMU kurser), for at klæde eleverne bedre på til specielle kompetence mangler hos virksomhederne (fx kørekort, trailerkort)
- Disciplinering: hvordan opdrager vi vores elever til ikke at komme for sent? Mobiltelefoni, mødetid, pauser?
Auto, EL, VVS og Smed
- Flere elever mener at SKP er mindre virkelighedsnært end en rigtig praktikplads. Hvordan kan vi ændre det? Tempo: Hvordan opnår vi at arbejdstempoet bliver højere/mere realistisk? Eleverne skal kunne flere fagudtryk (for værktøj og materialer).
- Praktikpladsmålene skal være synlige. Der arbejdes på at lave lokale delmål til Elevplan, så målene blive tydeliggjorte for eleverne.
- Disciplinering: hvordan opdrager vi vores elever til ikke at komme for sent? Mobiltelefoni, mødetid, pauser?
- Større boglighed (evnen til at læse udbudsmateriale og regler).