Handlingsplan og implementering

Byg- og anlægsgruppen

Udfra de valgte indsatsområder lavede vi konkrete handlingsplaner. Vi har bestræbt os på at følge understående skabelon:

Vi skal:

  1. definere hvordan vi vil arbejde med vores indsatsområder
  2. opstille mål for indsatsen
  3. definere metode til at eftervise at vi når målene
  4. beskrive hvordan vi koordinerer indsatsen
  5. opstille deadlines for de enkelte indsatsområder og deres underpunkter

Indsatsområde 1: Hvordan opdrager vi vores elever til ikke at komme for sent? Mobiltelefoni, mødetid, pauser?

Vi vil arbejde på at få vores elever til at komme til tiden:

  • Ved at sørge for at der er morgenmad tilgængeligt i skp-ordningerne
  • Ved at bruge det nye ”wake-up call” (www.godtdukom.dk)
  • Ved at give dem en ramme for hvad de skal nå og hvilket ansvar de har for at nå arbejdet
  • Ved at sætte klare regler op omkring pauser, mødetider og mobiltelefoni
  • Ved at give dem et ansvar for deres projekt

Mål for indsatsen

  • Vi vil have et fuldt bord til morgenmødet altså fremmødet skal være 100%
  • Vi vil lære eleverne at man kommer hver dag, og at "det er godt du kom, for teamet mangler dig"
  • Vi vil måle effekten af vores indsats ved at gennemgå mødelister før og efter indsatsen

Vi vil koordinere indsatsen:

  • Ved at SKP instruktørerne spørger om der er budget til morgenmads projektet i SKP ordningerne
  • Ved at SKP instruktøren ringer hver morgen til den/de fraværende og hører til om de er på vej og bruge de tips der ligger på ”Godt du kom” siden

Deadlines for indsatsen:

  • Mandag den 2. Januar 2012 starter morgenmadsprojektet (såfremt der er godkendt budget til det)
  • Mandag den 2. Januar 2012 sættes "Wake up” call i gang.

Indsatsområde 2: Er det OK at virksomhederne vil se eleverne an? (fx vil have to elever ud for at vælge den ene) Virksomhederne udnytter i nogle tilfælde 13 ugers reglen maksimalt.

  • Vi skal behandle eleverne anstændigt i forhold til hvornår de skal udsendes til virksomheder
  • Vi skal arbejde for, at virksomhederne behandler eleverne anstændigt. Dette forudsætter, at vi er fuldstændig ærlige overfor virksomhederne i forhold til hvilke udfordringer der kan være i forhold til den enkelte elev.
  • Eleverne skal i størst muligt omfang visiteres ud til mestre som de matcher.
  • Vi skal undgå, at udsætte eleverne for noget, som vi på forhånd ved vil mislykkes. Dog kan det være nødvendigt, at stille eleven et ultimatum, hvor han sendes ud i en virksomhed som en sidste chance for at bevise, at han kan leve op til de krav der sættes. Her er det særligt vigtigt, at virksomheden kender konditionerne

Opfølgning:

Nogle virksomheder vil åbenlyst kun have elever på VFU (virksomhedsforlagt undervisning). Der påhviler skolerne en opgave med at "opdrage" disse mestre. På EUC Sjælland har man vedtaget at eleven kun kan have én VFU periode på max. en måned pr. forløb.

Indsatsområde 3: Eleverne skal kunne flere fagudtryk (for værktøj og materialer)

  • Ved at SKP instruktørerne husker at bruge fagudtryk hele tiden
  • Ved at hænge plakater op i værkstedet med fagudtrykkene

Hvordan kan vi måle indsatsen:

  • Ved at lave en lille konkurrence en gang i kvartalet (f.eks. en tipskupon eller andet)
  • Ved at snakke med eleverne om hvad de syntes om indsatsen

Vi vil koordinere indsatsen ved at:

  • SKP instruktørerne i fællesskab laver plakater til ophæng så de bliver ensrettet
  • SKP-instruktørerne i fællesskab holder et evalueringsmøde en gang i kvartalet

Deadlines

  • SKP instruktørerne har hver især lavet plakater klar til ophæng til 2. Januar 2012.
  • Senest 14 efter skal plakaterne tilpasses så de er ensrettet. Dette kan gøres pr. telefon.
  • Hvert kvartal april, juli, oktober holdes der evalueringsmøde i gruppen

Opfølgning:

I branchegruppen arbejder man med at få samlet klynger af virksomheder, der tilsammen udgør en praktikplads. Arbejdet skaffer flere pladser, men skolerne skal tage ansvaret med at agere vikarbureau. Man overvejer at lade SKP'er fra HK påtage sig den administrative byrde. Branchegruppen er enige om at det kræver mange ressourcer, hvis man samtidig skal til at arbejde i Elevplan, og holde styr på kompetencemålene.

Byg og anlægsgruppen på RTS har, af mangel på SKP'elever, tænkt sig at gøre klar til at der kommer nye elever, mht materialer, opgaver osv.