Innovationsagenter

Disse sider handler om et projekt omkring innovation søsat af Roskilde Tekniske Skole, Fodterapeutskolen, EUC Nordvestsjælland og CPH West. Projektet er nu afsluttet og siden her vil ikke blive opdateret mere.

Formålet med projektet var i højere grad at få sat innovation på erhvervsskolernes dagsorden, således der skabes en fælles forståelse og fremadrettet kultur omkring det at tænke og arbejde innovativt. Det gjorde vi ved at uddanne den første bølge af innovationsagenter, der kan levere innovative og hermed værdiskabende resultater på skolerne.

Projektet kvalificerede de udvalgte lærere til at facilitere og understøtte innovative undervisningsforløb i de forskellige afdelinger for og med eleverne. Projektet udviklede dermed både lærernes og elevernes innovative kompetencer.

Uddannelsen bestod af et teoretisk forløb af samlet 3 dages varighed, kombineret med et tredages praksisforløb. Derudover har der været en afsluttende konference.

Til at varetage den teoretiske del af uddannelsen har vi ansat en ekstern konsulent, Lizzie Mærsk Nielsen fra Mærsk Nielsen HR, der tidligere har lavet et lignende forløb omkring AMU-uddannelserne. Vi tog udgangspunkt i KIE‐modellen, som er en innovationsmodel, der er tilrettet uddannelsesinstitutioner. Den er udviklet af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen.

Vi ønskede som led i udviklingen at afprøve dette i et pilotprojekt, hvor fire skoler indgik og gennem erfaringsudveksling blandt 24 undervisere gjorde det muligt at uddrage nyttig viden, som kan bruges af andre erhvervsskoler gennem EMU.dk og ved FoU‐konferencen 2014. Forventningen var også at kunne kvalificere projektet ved deltagelse i FoU‐konferencen 2013 med projektideen.

Download projektbeskrivelsen her

Vi afsluttede projektet med en konference. Læs nærmere her om gruppernes arbejde, og om de spændende indlæg fra eksterne oplægsholdere.

Læs også den afsluttende afrapportering her.
Eller læs den uddybede projektafrapportering her.