Kreativ metode - de seks tænkehatte

Formål og baggrund for anvendelse af værktøjet

De seks tænkehatte er en metode til stimulering af kreativ tænkning, som kan anvendes i forbindelse med generering og opstilling af løsningsforslag. Formålet med anvendelse af metoden er at udvikle bedre løsninger ved skabelse af et mere konstruktivt diskussionsmiljø, hvor flere tænkemåder bringes i anvendelse. Metoden er publiceret i „Six Thinking Hats“ og udtænkt af Edward de Bono, der betragtes som en af verdens førende autoriteter inden for kreativ og konceptuel tænkning.

Den traditionelle måde, vi tænker og diskuterer på, giver os normalt for lidt tid til den skabende proces, da det falder mange svært at give sig i kast med kreative forsøg og positiv tankegang. Men i det øjeblik, der gøres en bevidst indsats, kan dette imidlertid blive eftertrykkeligt belønnet. De seks tænkehatte kan være med til at sikre en mere kreativ og positiv tankeproces.

Især i vesten ender en diskussion alt for ofte med uenighed. Den ene har ét standpunkt, som den anden er uenig i. Den efterfølgende diskussion forventes at udmunde i en løsning på problemet, men ofte stirrer deltagerne i diskussionen sig blinde på deres eget standpunkt og går mere op i, om de vinder eller taber i argumentationen end i at nå frem til et resultat. Som regel hænger egoisme og præstation alt for tæt sammen i vor måde at tænke på. En person, som ikke synes om en bestemt idé, gør sig ofte ingen anstrengelser for at finde på argumenter, der støtter ideen - og vise versa.

De seks hatte adskiller egoisme fra præstation. Den tænkende udfordres til at benytte forskellige hatte og føler rent faktisk en form for frihed, idet vedkommende ikke længere er nødt til at indtage et enkelt standpunkt. Anvendelse af de seks tænkemåder kan således ses som mentale roller, som – hvis anvendt struktureret – reducerer deltageres ensidige og personlige „ego-agenda“ og sætter fokus på gruppens løsningseffektivitet.

Forventet resultat

Med metoden opnås en mere helhedsorienteret og gennemtænkt løsning, da hele spektret af perspektiver anvendes. Dette sker ved, at alle bidrager til løsningen ud fra de seks tænkemåder, uden hensyntagen til om den enkelte tænkemåde på det givne tidspunkt understøtter deltagernes personlige præferencer. Med metoden kan emne og personlige præferencer således adskilles, hvilket sædvanligvis er meget vanskeligt.

De seks hatte bør resultere i, at en gruppe undgår argumentation for argumentationens skyld, men i stedet opnår en mere frugtbar diskussion. I stedet for fjendtlighed opnås der i højere grad en imødekommende udforskning af emnet for diskussionen.

Deltagerne kan f.eks. igen og igen spores ind på emnet uden at føle det som en personlig irettesættelse, da der alene henvises til, at vedkommende gør brug af en forkert hat, hvorfor argumenter må afvente denne. Ved anvendelse af de seks tænkehatte bliver det nemmere at efterspørge kreativ tænkning, afbryde negative argumenter, opmuntre deltagere til at overveje fordele ved en idé, give udtryk for fornemmelse og intuitioner mv. Erfaringer viser, at deltagerne meget hurtigt lærer metoden og respekterer den.

Fremgangsmåde ved anvendelse af de seks tænkehatte

Anvendelse af de seks tænkehatte er meget simpel, men er alligevel et stærkt værktøj ved sin praktiske anvendelighed og enkelhed. De seks metaforiske hatte tager deltagerne på for at angive den tænkemåde, som skal anvendes. Hatte anvendes i en sekvens, når der er behov for at gennemtænke en problemstilling. Disse skift mellem de forskellige tænkemåder er essentiel for metoden. I forhold hertil er der principielt kun to ting, som skal overholdes:

1. Alle har samme hat på samtidig.

2. Du må kun udtale dig med de tænkemåder, som hører til pågældende hattefarve.

Disse regler skal sikre, at deltagerne på samme tid anvender samme tænkemåde og derved parallelt understøtter hinanden frem for som traditionelt at argumentere imod hinanden. Forskellige hatte må således ikke anvendes på samme tid i gruppen. Det er essentielt, at alle deltagerne har forstået tænkemåden bag den enkelte hattefarve, hvorfor denne indledende bør gennemgås af mødelederen. Deltagerne bør endvidere få udleveret en kort beskrivelse af de enkelte hatte, som de under mødet/workshoppen kan jævnføre ved hatteskift. Nedenfor er de enkelte hattes tænkemåder kort beskrevet.

Den hvide hat
Den hvide hat koncentrerer sig om at afdække data og information i et objektivt og ufarvet syn. Den hvide hat er ikke forudindtaget og søger derfor kun efter facts og kendsgerninger. Hvid tænkning beskæftiger sig derfor med, hvad vi ved, og ikke hvad vi tror eller har hørt på anden hånd som rygter og ubekræftede oplysninger. Hvid hat ser tillige efter mangler i data, oplysninger og materiale. Når hvid hat efterspørges, er det for at skabe fokus på, hvilken information vi har, hvilken information vi mangler, hvilken information vi gerne vil have, og hvordan vi skaffer informationen.

Den røde hat
Den røde hat giver udtryk for umiddelbare reaktioner, intuitioner og følelser. Det er væsentligt, at der kan gives udtryk for sådanne fornemmelser, da der ellers er risiko for manglende koncentration og dømmekraft hos deltagere. Baggrunden for følelser er ofte uransagelig, men ved at få dem til overfladen blokeres deltagernes videre deltagelse ikke af uudtrykte følelser. Brugen af rød hat hindrer tillige, at deltagere forsøger at give luft for deres følelser gennem logiske argumenter, som skal forsvares. Det er derfor væsentligt at holde for øje, at intuitive opfattelser og følelser fra deltagernes side ikke behøver at blive begrundet og retfærdiggjort, men kan fremsættes uden at foregive at være andet end de er.

Den sorte hat
Den sorte hat er væsentlig for at finde farer, ulemper og kritikpunkter. Den sorte hats argumenter er altid logiske. Sort tænkning bruges til at påpege løsninger og forslag, der ikke understøttes af fakta, erfaringer, systemer og regler. Med den sorte hat kan der således foretages en kritisk bedømmelse i forhold til risici, gennemførlighed, omkostninger m.v. Da ingen ønsker at lave fejltagelser eller træffe forkerte og uladsiggørlige beslutninger, er anvendelsen af den sorte hat normalt meget værdifuld. Da det i en gruppe imidlertid ofte er nemt at kritisere og hakke en idé i stykker, kan det dog blive et problem, hvis den sorte hat tages i anvendelse for ofte og for længe i forhold til de andre hatte.

Den gule hat
Den gule hat er optimistisk og positiv. Med denne hat ses muligheder i og fordele ved ideer og løsninger. Den gule hat argumenterer konstruktivt og logisk. Den gule hat skaber ofte håb og visioner, hvilket kan skabe engagement og motivation hos deltagerne til at forsætte med fornyet energi. Medens sort tænkning normalt finder naturlig anvendelse hos deltagerne, er den gule hats tænkning ofte manglende. Det er derfor væsentligt at sikre den gule hats anvendelse, ikke mindst i forhold til kreative ideer, hvor fordelene måske ikke er umiddelbart indlysende.

Den grønne hat
Den grønne hat er for den kreative og forandringsprægede tænkning, hvor ideer og løsningshypoteser genereres. Med den grønne hat kan der gives udtryk for vilde indfald og anderledes opfattelser. Med den grønne hat er alt muligt, hvilket tillader tankeeksperimenterer med ubegrænsede midler, ressourcer, metoder og regler. Den grønne hat bryder med fortidens begrænsninger og normer og kan virke provokerende i sin grænseoverskridende søgen efter muligheder. Kreativitetsteknikker som brainstorming kan anvendes i forbindelse med grøn tænkning, jf. værktøjet „Brainstorming“.

Den blå hat
Den blå hat organiserer, definerer problemer, spørgsmål og forventninger samt opstiller regler og rammer for forløbet. Den blå hat varetager kontrol og disciplin, for at regler overholdes og fremgang sikres. Den blå hat administrerer tiden og er hele tiden opmærksom på, om diskussionen er drejet i en forkert retning, og om der skal anvendes en anden farve hat. Den blå hat opsummerer beslutninger i forhold til dagsorden og forventninger samt konkluderer afsluttende på forløb og resultater. Den blå hat bæres typisk kun af mødelederen; men andre deltagere kan dog tage den blå hat på for at påpege regelbrud, foreslå hatteskift og opsummere.

Systematisk anvendelse af hatte

Når gruppen eller mødelederen ønsker en udforskning af et emne, kan anvendelse af de seks tænkehatte foreslås i et givet tidsrum som f.eks. fem min. pr. hat. Rækkefølgen af hatte kan styres af mødelederen hen ad vejen, eller det kan vedtages på forhånd. Der findes ingen entydigt korrekt rækkefølge af hatte, da denne kan variere som følge af, hvad emnet omhandler, om emnet har været drøftet tidligere m.v. Den valgte rækkefølge af hatte kan endvidere gennemløbes i flere iterative forløb. Nedenstående rækkefølge er alene opstillet til hjælp den første gang tænkehattene anvendes:

1. Blå hat definerer indledende emne og opgave.
2. Hvid hat klarlægger fakta og datagrundlag omkring emnet.
3. Grøn hat fremsætter kreative løsningsforslag.
4. Gul hat ser muligheder og fordele ved løsningsforslag.
5. Sort hat ser problemer og risici ved emne og forslag.
6. Rød hat udtrykker stemning og følelser omkring emne og forslag.
7. Blå hat opsummerer og konkluderer afsluttende.

Spontan anvendelse af hatte

De seks hatte kan tillige bruges spontant, hvor der bedes om én hat ad gangen for at fremkalde en bestemt tankemåde eller for at ændre en bestemt tankemåde. Forud for denne anvendelse af en hat forløber en almindelig diskussion, og efter endt anvendelse af hatten er der igen en almindelig diskussion. Hver enkelt hat bruges som en nem måde at skifte tankegang på. Man kan bede en person eller gruppe om at tage en bestemt hat på, eller man kan meddele, at man selv tager en bestemt hat på. En stor fordel ved lejlighedsvis anvendelse af de seks hatte er, at man kan skifte tankegang øjeblikkeligt og uden at vække anstød. Hvis man f.eks. beder en anden om at holde op med at være så negativ, vil vedkommende som oftest føle sig stødt. Hvis man derimod beder samme person om at anvende den gule hat, vil vedkommende ikke føle sig angrebet. Ved regelmæssig anvendelse kan de seks tænkehatte blive en del af en fælles kultur, hvor tænkehattene benyttes spontant.

Andre anvendelser af hatte

Der er intet til hinder for at bruge de seks tænkehatte på individuel basis, hvor hattene anvendes af en person, som arbejder selvstændigt. I udarbejdelsen af tekstuelle leverancer såsom rapporter, oplæg og planer kan de seks hatte endvidere anvendes som perspektiver eller kategorier af tænkemåden bag de enkelte budskaber. Alle inddrages, ingen dominerer. Det skal tilstræbes, at alle bidrager i forhold til de anvendte hatte. En person, som ikke synes om en bestemt idé, vil iført den gule hat gøre sig umage for at finde noget, der taler for ideen. En person, som går stærkt ind for ideen, vil med den sorte hat på hovedet blive bedt om at få øje på ulemperne. Den tænkende når ved hjælp af hattene ofte frem til synspunkter, som ændrer hans eller hendes oprindelige opfattelse af emnet.

Nogle mennesker er forsigtige af natur og føler, at de hvert øjeblik er nødt til at påpege eventuelle farer. Under en normal diskussion er der intet, som forhindrer en person i at vedblive at være negativ. Den sorte hat giver rig lejlighed til at være negativ på det rigtige tidspunkt, hvorimod negativitet er udelukket på andre tidspunkter. På den måde mindskes den sorte hats naturlige dominans.

Hvis en i gruppen vælger at forblive tavs hele tiden, bortset fra når vedkommende bærer sin favorithat, så kan man efterspørge udsagn fra personen eller konfrontere personen direkte med nogle af de andre hattes synspunkter.

Undgå personkategorisering

Nogle mennesker er langt bedre til, og har det bedre med, én form for tankegang frem for en anden. Men det bør understreges, at hattene hverken fungerer som kategorier eller beskrivelser af enkeltpersoner i en gruppe, heller ikke selv om enkeltes personlighed og attitude kan invitere til dette. Formålet med de seks hatte er lige det modsatte. Hattene er kategorier for måder at tænke på, ikke mennesketyper. Enhver diskussionsdeltager må forsøge sig med alle seks hatte.

Download printvenlig forklaring til de seks hatte